Aasiaat
Velkommen til Aasiaat Kommunen er i øjeblikket inde i en meget spændende udviklingsfase, hvor mange tiltag ligger og spirer, og forhåbentlig snart kan springe ud og vokse sig sunde og stærke. Der er ikke plads her til at redegøre for disse ting i detaljer, men hvis der er nogen der ønsker at få uddybet noget, er de altid velkommen på kommunekontoret. Derfor vil jeg kun punktvis nævne nogle af de ting der arbejdes med her i begyndelsen af 1998: Udvidelse af landingsbane til 1200 m placering af regionssygehus i Aasiaat opførelse af forbrændingscentral etablering af kutterkaj ved havnen udvikling af turismen i kommunen serviceforbedringer på kommunekontoret øget indsats for at beskæftige arbejdsløse store forbedringer på børnepasningsområdet fjernelse af pakhuse på havnen for at skabe bedre plads til containere Det er blot nogle af de ting kommunen arbejder med for tiden, og såfremt du har ideer og forslag vedr. noget kommunen bør foretage sig eller sætte i gang, hører vi meget gerne fra dig, så ring eller skriv til Aasiaat Kommuneat, postboks 221, 3950 Aasiaat, tlf. 89 22 77. Med venlig hilsen Ane Hansen borgmester tilbage Aasiaat Ved Diskobugtens sydlige hjørne findes 4.000km² hav og øer, som bærer navnet Aasiaat Kommune. 9/10 af det samlede areal er hav, hvilket afspejles i bundfarverne i det kommunale våben. Det nederste blå felt repræsenterer Davis Strædets åbne vand, mens det sølvfarvede felt symboliserer ismasserne i Baffin bugt. Hele skjoldet fyldes af et edderkoppespind, hvilket hentyder til hovedbyens navn. Aasiaat betyder nemlig edderkopper. En gang har der været muligvis mange af dem; men i dag er de mere end sjældne i selve byen. Kommunens største by, Aasiaat/Egedesminde, med 3224 indbyggere, ligger omtrent midt i kommunen, eller præcis på 86° 43´ nordlig bredde og 52° 53´ vestlig længde. 21 km. nordvest for byen findes bygden Hunde Ejlande/Kitsissuarsuit (=småøerne i vest) med 113 beboere og 23 km. mod nordøst har de 123 borgere i Akunnaaq (=stedet som er alsidig hvad fangst angår) deres hjem. Fiskereriet spiller en stor rolle for kommunen, og der findes både en moderne rejefabrik og et skibsværft; men i øvrigt præges byen af en række serviceinstitutioner. Her findes bl.a. et stort telekommunikationsanlæg og et gymnasium for Nordgrønland, ligesom KNI forsyner Kangaatsiaq samt et større antal bygter fra Aasiaat. Aasiaat er en moderne by med alle moderne bekvemmeligheder; men når man kommer et par hundrede km. nord for polarcirklen, bliver klimaet en faktor, der må tages hensyn til. I vintermånederne, fra begyndelsen af december til sidst i april, forhindrer isen skibsforbindelser til omverden. Solide lagre og et udstrakt brug af luftfragt afbøder en det af generne; men ingen undgår at påvirkes af årstidernes skiften og klimaets indvirkning på den daglige rytme. Temperaturen betyder egentlig mindre - mange foretrækker det stille solrige aprilvejr med temperaturer omkring -15°, frem for det mere blæsende septembervejr med +10°. Men fra 27. maj til 18. juli udsletter midnatssolen skellet mellem nat og dag, og det kræver en stærk selvdisciplin og en flittig brug af ure at passe sin sengetid. Til gengæld er der så mørketid fra 1. december til 12. januar; men selv om solen ikke kommer til syne, bliver det alligevel lyst nogle timer midt på dagen. Såvel en rejsende dansker som en sydgrønlænder vil opleve årstiderne på en ny måde. Og for mange vil vaner og væremåde virke fremmedartet. Hensigten med denne bog er at afhjælpe i det mindste nogle af vanskelighederne ved at komme til et nyt sted. tilbage Kommunens historie De rige muligheder for jagt og fiskeri året igennem har i årtusinder trukket folk til de øer, som i dag udgør Aasiaat kommune. I 1989 og 1990 foretog man arkæologiske undersøgelser, hvor der blev fundet et stort antal bopladser fra de palæo-eskimoiske kulturer(Saqqaq 4.500 til 3.000 år før vor tid og Dorset I 2.500 til 1.500 år før vor tid, samt Dorset II ca. 1.000 år før vor tid). I den forbindelse foretog museet sommeren 1993, sammen med Københavns Universitet og Memorial University St. Johns Canada, et internationalt udgravningsprojekt ved Nuuk, udmundingen af Nivaaq Sund. Der fandt man Dorset I og II kultur, og op til 300 stenredskaber fra denne tid blev fundet under udgravningen. Af boliger kan nævnes en tørvehytte, som dateres som Dorset I og to teltringe til Dorset II. Der satses på yderligere udgravninger og rekognosceringer i og omkring hele kommunen i fremtiden. Det vides også, af nordboerne er rejst gennem området på nordgående fangstrejser fra bosættelserne ved Nuuk/Godthåb og Qaqortoq/Julianehåb. Det største betydning fik dog indvandringen af Thulekulturens folk, som nåede Diskobugten omkring år 1200, og hvis efterkommere stadig udgør hovedparten af befolkningen. I flere århundreder eksisterede dette fangersamfund uden nævneværdig kontakt med omverdenen. I lighed med tidligere kulturer kunne man klare sig med de forhåndenværende materialer og det store antal fangstdyr. I begyndelsen af 1700-årene blev Diskobugten det vigtigste fangstfelt for den store hollandske hvalfangerflåde. Mere end 100 skibe afgik hvert år til de arktiske farvande. Kaptajnerne fik en god biindtægt ved at handle med den grønlandske befolkning, som var villig til at give en god pris for ting som knive, synåle, glasperler, spejle, gryder, tøj m.m., som kunne gøre dagligdagen lettere eller morsommere. Det siger en del om handelens omfang, at Poul Egede i vinteren 1738 fik serveret et par rugtvebakker under et besøg i et hus på Aasiaat-øen. Og blandt de danske stednavne vidner Ejlandene, Rotten og Hollænderhavn endnu om, hvilken europæisk nation, der kom først til Diskobugten. Den danske kolonimagt ønskede imidlertid at udelukke hollænderne og andre hvalfangere fra at handle med den indfødte befolkning, og der oprettedes derfor et stort antal handelsstationer(kolonier) i 1700-tallets anden halvdel. I 1763 flyttedes kolonien Egedesminde, der var opkaldt efter den første missionær i Grønland Hans Egede, fra Eqalussuit til den nuværende placering på Aasiaat-øen, hvor der fandtes rimelige fangstforhold og en sjælden kombination af fortræffelige havneforhold og en rigelig forsyning af let tilgængeligt drikkevand. I årene omkring år 1800 undergik det grønlandske samfund voldsomme forandringer. Det tidligere selvforsyningsområde blev inddraget i verdenshandelen og påvirkedes stærkt af vesteuropæisk kultur. I løbet af en enkelt generation overgik næsten hele befolkningen til den kristne tro, der indførtes ny fangstmetoder med brug af rifler og sælgarn og bosættelsesmønsteret ændredes som følge af den øgede betydning af slædeforbindelserne fra vinterbopladsen til præst og butik i kolonien. Samtidig ramte en række voldsomme epidemier. Navnlig kopperepidemierne var slemme, og hele bopladser uddøde under det første epidemier, der hver gang bortrev mellem 50 og 75% af befolkningen. Tidligere havde alle deltaget i fangstrejser op og ned ad kysten, og vinterhusene havde kun været beboet i de koldeste vintermåneder; men nu blev præsten og de forskellige folk i handelens tjeneste boende i kolonien med deres familier året rundt. Det var noget nyt! Hermed var udviklingen i retning af det moderne, bofaste og klokkeslætsregulerede samfund sat i gang. Det varede dog længe, før den lille klynge huse fik bare den mindste mindelse om en by. Endnu 1915 var kolonien med sine 186 indbyggere kun en anelse større end bygter som Hunde Ejland med 166, Vester Ejland med 104 og Akunnaaq med 116 personer. Hovedparten af befolkning boede i tørvehuse, og selv om levestandarden var en anelse højere i Egedesminde, ville en udenfor stående næppe finde større forskelle på livet i bygterne og ved kolonien. Men dette forhold skulle snart ændres. Med oprettelsen af sygehuset i 1916 og efterskolen i 1928 begyndte kolonien at antage en bymæssig karakter, og i løbet af 1930´erne udvikledes torskefiskeriet til det mest betydende erhverv. Træjoller begyndte for alvor at erstatte kajakker og konebåde, og et omfattende byggeri af træhuse kom i gang. Indtrykket af en moderne by befæstedes dog først omkring 1950, hvor en række ny serviceinstitutioner som elværk, tele- og sondestation, børnehjem m.m. opførtes, ligesom den første egentlige industri - bådebyggeri og frysehuset - blev oprettet. Man begyndte også at anlægge den første "rigtige" vej beregnet for bilkørsel. I 1951 var indbyggertallet vokset til 1.016, og mere end 60% af kommunens indbyggere boede i byen, der hørte til de hurtigst voksende i Grønland. Til gengæld blev en række bygter og bopladser affolket i de følgende årtier. Ved kommunalreformen i 1950 blev en række grønlandske småkommuner lagt sammen. Hovedreglen var, at de ny kommunegrænser fulgte de gamle kolonidistriktsgrænser. Dette blev ikke tilfældet i kolonidistriktet Egedesminde, der deltes i to kommuner: Aasiaat og Kangaatsiaq. En tid blev en del administrative funktioner udført af kommunerne i fællesskab, og såvel handels- som lægedistriktets nuværende udstrækning har rod i den gamle administrative opdeling af området. I 1960´erne kom byen ind i en mere rolig udvikling, selv om næsten hvert år bød på nyskabelser. De første boligblokke skød op, man fik heliport, telefoncentral og supermarkeder med selvbetjening. Snart blev det også muligt at se fjernsyn.< Den forholdsvis langsomme udbygning er fortsat gennem de seneste år, hvor byen har holdt et nogenlunde stabilt befolkningstal på 3.300, og de tilbageværende bygter Akunnaaq og Hunde Ejland har hver haft mellem 100 og 200 indbyggere. Det har været forsøgt at skabe en bredere erhvervssammensætning og et bedre fungerende serviceapparat, og disse bestræbelser vil utvivlsomt fortsætte i de kommende år. tilbage Akunnaaq Akunnaaq er een af de to bygter der er tilknyttet Aasiaat kommune. Akunnaaq har en befolkning på omkring 140 personer, hvoraf de fleste ernærer sig ved fangst og fiskeri, samt som arbejdere i fiskeindustrien og i offentlig arbejdspladser. Akunnaaq blev grundlagt i 1850. Allerede før grundlæggelsen har stedet været beboet. I 1799 planlagte man at befolke stedet yderligere, da man betragtede stedet som ideelt fangststed - men nok på grund af kopperepedimien nogle få år inden, har man ikke haft den store interesse til at flytte til Akunnaaq. Indtil midten af 1800-tallet har den været beboet i perioder, men først i 1850 blev den grundlagt, og blev befolket af de nuværende beboeres aner. Akunnaaq er i udvikling i dag. Skolevæsenet, arbejdsmarked, indhandling af råvarer, kommuneværksted med tilhørende vaskeri, samt tømrerværkstedet. Kitsissuarsuit Hvis man sejler fra Aasiaat mod nord-nordvest, kommer man til en række småøer. Kitsissuarsuit har omkring 115 indbyggere. Indtil 1817 er Kitsissuarsuit blevet benyttet af hvalfangere, men blev grundlagt som udsted i 1830. Indtil fornylig har der ikke været interesse for at udvikle bygtens faciliteter. Grundet har nok været dårlige havneforhold samt at der ikke fandtes direkte ferskvandsforsyning. Men efter 1987 er udviklingen sat i gang, hvor der blev etableret elværk, og hvor man udbyggede havnen samt at man vil til at anlægge en stor vandtank som skal forsynes med ferskvand af afsaltet havvand. Selve bygten bliver således udviklet ligesom Akunnaaq . tilbage Aasiaat Kommuneats børn: Børn er velkomne. Børn er en bekræftelse på livet. Aasiaat kommune ønsker at give børnene de bedst mulige opvækst - og livsvilkår. Barnet er ikke et ufærdigt væsen, der skal skynde sig at blive voksen, men barndommen er en meget vigtig selvstændig del af menneskets liv. Børneårene er det livsafsnit, hvor samvær i leg og læring skaber fundament for senere forståelse for komplicerede sammenhænge og strategier til håndtering af livet. Barnets selvstændighed og værdighed må ikke krænkes og større fysisk formåen og position kan aldrig blive udgangspunkt for at betragte barnet som mindre værdigt. Pædagogisk, kulturel og sundhedspolitisk målsætning: Det er et mål, at der i børneinstitutioner, skoler, klubber og andre steder er et fælles syn på den pædagogiske linie, således at barnets omgivelser karakteriseres ved en stabil pædagogik og omsorg. Det er et mål, at den ansatte sætter barnet i centrum. De er afgørende, at barnet får tillid til sig selv som grundlag for tillid til andre. Barnet skal lære at stole på sin egen formåen og omgivelserne skal vise respekt for den enkeltes personlighed. Det er et mål, at barnet oplever humor, glæde, menneskelighed og venlighed omkring sig og føler at de voksne deler dets livsmod. At barnet føler sig velkomment og at livet er værd at leve. Det er et mål, at barnets undren, udforskning og betagelse også de ting voksne „ ikke ser " støttes. Pædagogikken må bygge på barnets undren og udforskning og give barnet mulighed for at finde frem til løsningerne selv. Det er et mål, at barnet kan udtrykke tanker, følelser, behov, erfaring samt viden og at det kan lære at udtrykke sig såvel mundtlig, skriftlig musikalsk v/dans, v/digt, v/drama m.m. Og at det kan indarbejde fantasien i virkeligheden og virkeligheden i fantasien. Det er et mål, at børn oplever kunst og møder kunstnere. Det er et mål, at barnet oplever medbestemmelse og medansvar i dagligdagen. Det er et mål, at barnet lever et sundt liv. Barnet skal i rette tid orienteres om faren med misbrug af spiritus , tobak o.a rusmidler. Personalepolitisk målsætning: Det er et mål at alle medarbejdere skal have sådanne arbejdsvilkår, at de trives og vokser i deres job til gavn for arbejdet og for dem selv. Det er mål at der ansættes ledere, der leder. Uddannelsespolitisk målsætning: Der afsættes hvert år et beløb til uddannelse af personale. Uddannelsen foregår dels som en teoretisk uddannelse, men også som en del af medarbejderens daglige arbejde. Uddannelsen foregår derfor primært i Aasiaat med dels lokale, dels udefra kommende undervisere. Målsætning for det fysiske miljø: I erkendelse af, at lokalerne spiller en stor rolle for såvel undervisning som andet arbejde med børn - og "at i smukke rum tænkes smukke tanker ", - udarbejdes i samarbejde med personalet en plan for renovering og nyanlæg af lokaler. Andre målsætninger: Der udarbejdes herefter målsætninger for den enkelte institution, skole, klub, for truede børn og for handicappede børn, samt for samarbejdet mellem alle ovenævnte institutioner der arbejder med børn / unge . Samarbejdspartnere: Det tilstræbes at få samarbejde med Inerisaavik, Perorsaanermut Ilinniarfik, Paarisa, DLH (Danmarks Lærerhøjskole), Pædagoghøjskolen m.fl. om såvel pædagogisk udviklingsarbejde som uddannelsen af personale. Vedtaget af kommunalbestyrelsen i Aasiaat d. 15. december 1999. tilbage Vejr melding fra: tilbage Andrer hjemmesider om Aasiaat (LINKS) Aasiaat Turist service Aasiaat Hotel lejligheder Aasiaat Museum Biblioteket i Aasiaat Aasiaat Video Service Kalleq Charter, (Aasiaat), ved Elektrikerit Musiker foreningen i Aasiaat "NIPIAA" tilbage
Kommunen er i øjeblikket inde i en meget spændende udviklingsfase, hvor mange tiltag ligger og spirer, og forhåbentlig snart kan springe ud og vokse sig sunde og stærke. Der er ikke plads her til at redegøre for disse ting i detaljer, men hvis der er nogen der ønsker at få uddybet noget, er de altid velkommen på kommunekontoret. Derfor vil jeg kun punktvis nævne nogle af de ting der arbejdes med her i begyndelsen af 1998:
Det er blot nogle af de ting kommunen arbejder med for tiden, og såfremt du har ideer og forslag vedr. noget kommunen bør foretage sig eller sætte i gang, hører vi meget gerne fra dig, så ring eller skriv til Aasiaat Kommuneat, postboks 221, 3950 Aasiaat, tlf. 89 22 77. Med venlig hilsen Ane Hansen borgmester tilbage
Kommunens største by, Aasiaat/Egedesminde, med 3224 indbyggere, ligger omtrent midt i kommunen, eller præcis på 86° 43´ nordlig bredde og 52° 53´ vestlig længde.
21 km. nordvest for byen findes bygden Hunde Ejlande/Kitsissuarsuit (=småøerne i vest) med 113 beboere og 23 km. mod nordøst har de 123 borgere i Akunnaaq (=stedet som er alsidig hvad fangst angår) deres hjem.
Fiskereriet spiller en stor rolle for kommunen, og der findes både en moderne rejefabrik og et skibsværft; men i øvrigt præges byen af en række serviceinstitutioner. Her findes bl.a. et stort telekommunikationsanlæg og et gymnasium for Nordgrønland, ligesom KNI forsyner Kangaatsiaq samt et større antal bygter fra Aasiaat.
Temperaturen betyder egentlig mindre - mange foretrækker det stille solrige aprilvejr med temperaturer omkring -15°, frem for det mere blæsende septembervejr med +10°. Men fra 27. maj til 18. juli udsletter midnatssolen skellet mellem nat og dag, og det kræver en stærk selvdisciplin og en flittig brug af ure at passe sin sengetid. Til gengæld er der så mørketid fra 1. december til 12. januar; men selv om solen ikke kommer til syne, bliver det alligevel lyst nogle timer midt på dagen.
Såvel en rejsende dansker som en sydgrønlænder vil opleve årstiderne på en ny måde. Og for mange vil vaner og væremåde virke fremmedartet. Hensigten med denne bog er at afhjælpe i det mindste nogle af vanskelighederne ved at komme til et nyt sted. tilbage
Det vides også, af nordboerne er rejst gennem området på nordgående fangstrejser fra bosættelserne ved Nuuk/Godthåb og Qaqortoq/Julianehåb.
Det største betydning fik dog indvandringen af Thulekulturens folk, som nåede Diskobugten omkring år 1200, og hvis efterkommere stadig udgør hovedparten af befolkningen. I flere århundreder eksisterede dette fangersamfund uden nævneværdig kontakt med omverdenen. I lighed med tidligere kulturer kunne man klare sig med de forhåndenværende materialer og det store antal fangstdyr.
Den danske kolonimagt ønskede imidlertid at udelukke hollænderne og andre hvalfangere fra at handle med den indfødte befolkning, og der oprettedes derfor et stort antal handelsstationer(kolonier) i 1700-tallets anden halvdel. I 1763 flyttedes kolonien Egedesminde, der var opkaldt efter den første missionær i Grønland Hans Egede, fra Eqalussuit til den nuværende placering på Aasiaat-øen, hvor der fandtes rimelige fangstforhold og en sjælden kombination af fortræffelige havneforhold og en rigelig forsyning af let tilgængeligt drikkevand.
I årene omkring år 1800 undergik det grønlandske samfund voldsomme forandringer. Det tidligere selvforsyningsområde blev inddraget i verdenshandelen og påvirkedes stærkt af vesteuropæisk kultur. I løbet af en enkelt generation overgik næsten hele befolkningen til den kristne tro, der indførtes ny fangstmetoder med brug af rifler og sælgarn og bosættelsesmønsteret ændredes som følge af den øgede betydning af slædeforbindelserne fra vinterbopladsen til præst og butik i kolonien. Samtidig ramte en række voldsomme epidemier. Navnlig kopperepidemierne var slemme, og hele bopladser uddøde under det første epidemier, der hver gang bortrev mellem 50 og 75% af befolkningen.
Med oprettelsen af sygehuset i 1916 og efterskolen i 1928 begyndte kolonien at antage en bymæssig karakter, og i løbet af 1930´erne udvikledes torskefiskeriet til det mest betydende erhverv. Træjoller begyndte for alvor at erstatte kajakker og konebåde, og et omfattende byggeri af træhuse kom i gang.
Ved kommunalreformen i 1950 blev en række grønlandske småkommuner lagt sammen. Hovedreglen var, at de ny kommunegrænser fulgte de gamle kolonidistriktsgrænser. Dette blev ikke tilfældet i kolonidistriktet Egedesminde, der deltes i to kommuner: Aasiaat og Kangaatsiaq. En tid blev en del administrative funktioner udført af kommunerne i fællesskab, og såvel handels- som lægedistriktets nuværende udstrækning har rod i den gamle administrative opdeling af området.
Den forholdsvis langsomme udbygning er fortsat gennem de seneste år, hvor byen har holdt et nogenlunde stabilt befolkningstal på 3.300, og de tilbageværende bygter Akunnaaq og Hunde Ejland har hver haft mellem 100 og 200 indbyggere. Det har været forsøgt at skabe en bredere erhvervssammensætning og et bedre fungerende serviceapparat, og disse bestræbelser vil utvivlsomt fortsætte i de kommende år. tilbage
Akunnaaq
Akunnaaq er een af de to bygter der er tilknyttet Aasiaat kommune. Akunnaaq har en befolkning på omkring 140 personer, hvoraf de fleste ernærer sig ved fangst og fiskeri, samt som arbejdere i fiskeindustrien og i offentlig arbejdspladser. Akunnaaq blev grundlagt i 1850. Allerede før grundlæggelsen har stedet været beboet. I 1799 planlagte man at befolke stedet yderligere, da man betragtede stedet som ideelt fangststed - men nok på grund af kopperepedimien nogle få år inden, har man ikke haft den store interesse til at flytte til Akunnaaq. Indtil midten af 1800-tallet har den været beboet i perioder, men først i 1850 blev den grundlagt, og blev befolket af de nuværende beboeres aner.
Akunnaaq er i udvikling i dag. Skolevæsenet, arbejdsmarked, indhandling af råvarer, kommuneværksted med tilhørende vaskeri, samt tømrerværkstedet.
Kitsissuarsuit
Hvis man sejler fra Aasiaat mod nord-nordvest, kommer man til en række småøer. Kitsissuarsuit har omkring 115 indbyggere. Indtil 1817 er Kitsissuarsuit blevet benyttet af hvalfangere, men blev grundlagt som udsted i 1830. Indtil fornylig har der ikke været interesse for at udvikle bygtens faciliteter. Grundet har nok været dårlige havneforhold samt at der ikke fandtes direkte ferskvandsforsyning. Men efter 1987 er udviklingen sat i gang, hvor der blev etableret elværk, og hvor man udbyggede havnen samt at man vil til at anlægge en stor vandtank som skal forsynes med ferskvand af afsaltet havvand. Selve bygten bliver således udviklet ligesom Akunnaaq . tilbage Aasiaat Kommuneats børn: Børn er velkomne. Børn er en bekræftelse på livet. Aasiaat kommune ønsker at give børnene de bedst mulige opvækst - og livsvilkår. Barnet er ikke et ufærdigt væsen, der skal skynde sig at blive voksen, men barndommen er en meget vigtig selvstændig del af menneskets liv. Børneårene er det livsafsnit, hvor samvær i leg og læring skaber fundament for senere forståelse for komplicerede sammenhænge og strategier til håndtering af livet. Barnets selvstændighed og værdighed må ikke krænkes og større fysisk formåen og position kan aldrig blive udgangspunkt for at betragte barnet som mindre værdigt. Pædagogisk, kulturel og sundhedspolitisk målsætning: Det er et mål, at der i børneinstitutioner, skoler, klubber og andre steder er et fælles syn på den pædagogiske linie, således at barnets omgivelser karakteriseres ved en stabil pædagogik og omsorg. Det er et mål, at den ansatte sætter barnet i centrum. De er afgørende, at barnet får tillid til sig selv som grundlag for tillid til andre. Barnet skal lære at stole på sin egen formåen og omgivelserne skal vise respekt for den enkeltes personlighed. Det er et mål, at barnet oplever humor, glæde, menneskelighed og venlighed omkring sig og føler at de voksne deler dets livsmod. At barnet føler sig velkomment og at livet er værd at leve. Det er et mål, at barnets undren, udforskning og betagelse også de ting voksne „ ikke ser " støttes. Pædagogikken må bygge på barnets undren og udforskning og give barnet mulighed for at finde frem til løsningerne selv. Det er et mål, at barnet kan udtrykke tanker, følelser, behov, erfaring samt viden og at det kan lære at udtrykke sig såvel mundtlig, skriftlig musikalsk v/dans, v/digt, v/drama m.m. Og at det kan indarbejde fantasien i virkeligheden og virkeligheden i fantasien. Det er et mål, at børn oplever kunst og møder kunstnere. Det er et mål, at barnet oplever medbestemmelse og medansvar i dagligdagen. Det er et mål, at barnet lever et sundt liv. Barnet skal i rette tid orienteres om faren med misbrug af spiritus , tobak o.a rusmidler. Personalepolitisk målsætning: Det er et mål at alle medarbejdere skal have sådanne arbejdsvilkår, at de trives og vokser i deres job til gavn for arbejdet og for dem selv. Det er mål at der ansættes ledere, der leder. Uddannelsespolitisk målsætning: Der afsættes hvert år et beløb til uddannelse af personale. Uddannelsen foregår dels som en teoretisk uddannelse, men også som en del af medarbejderens daglige arbejde. Uddannelsen foregår derfor primært i Aasiaat med dels lokale, dels udefra kommende undervisere. Målsætning for det fysiske miljø: I erkendelse af, at lokalerne spiller en stor rolle for såvel undervisning som andet arbejde med børn - og "at i smukke rum tænkes smukke tanker ", - udarbejdes i samarbejde med personalet en plan for renovering og nyanlæg af lokaler. Andre målsætninger: Der udarbejdes herefter målsætninger for den enkelte institution, skole, klub, for truede børn og for handicappede børn, samt for samarbejdet mellem alle ovenævnte institutioner der arbejder med børn / unge . Samarbejdspartnere: Det tilstræbes at få samarbejde med Inerisaavik, Perorsaanermut Ilinniarfik, Paarisa, DLH (Danmarks Lærerhøjskole), Pædagoghøjskolen m.fl. om såvel pædagogisk udviklingsarbejde som uddannelsen af personale. Vedtaget af kommunalbestyrelsen i Aasiaat d. 15. december 1999. tilbage Vejr melding fra: tilbage Andrer hjemmesider om Aasiaat (LINKS) Aasiaat Turist service Aasiaat Hotel lejligheder Aasiaat Museum Biblioteket i Aasiaat Aasiaat Video Service Kalleq Charter, (Aasiaat), ved Elektrikerit Musiker foreningen i Aasiaat "NIPIAA" tilbage
Indtil 1817 er Kitsissuarsuit blevet benyttet af hvalfangere, men blev grundlagt som udsted i 1830.
tilbage Aasiaat Kommuneats børn: Børn er velkomne. Børn er en bekræftelse på livet. Aasiaat kommune ønsker at give børnene de bedst mulige opvækst - og livsvilkår. Barnet er ikke et ufærdigt væsen, der skal skynde sig at blive voksen, men barndommen er en meget vigtig selvstændig del af menneskets liv. Børneårene er det livsafsnit, hvor samvær i leg og læring skaber fundament for senere forståelse for komplicerede sammenhænge og strategier til håndtering af livet. Barnets selvstændighed og værdighed må ikke krænkes og større fysisk formåen og position kan aldrig blive udgangspunkt for at betragte barnet som mindre værdigt. Pædagogisk, kulturel og sundhedspolitisk målsætning: Det er et mål, at der i børneinstitutioner, skoler, klubber og andre steder er et fælles syn på den pædagogiske linie, således at barnets omgivelser karakteriseres ved en stabil pædagogik og omsorg. Det er et mål, at den ansatte sætter barnet i centrum. De er afgørende, at barnet får tillid til sig selv som grundlag for tillid til andre. Barnet skal lære at stole på sin egen formåen og omgivelserne skal vise respekt for den enkeltes personlighed. Det er et mål, at barnet oplever humor, glæde, menneskelighed og venlighed omkring sig og føler at de voksne deler dets livsmod. At barnet føler sig velkomment og at livet er værd at leve. Det er et mål, at barnets undren, udforskning og betagelse også de ting voksne „ ikke ser " støttes. Pædagogikken må bygge på barnets undren og udforskning og give barnet mulighed for at finde frem til løsningerne selv. Det er et mål, at barnet kan udtrykke tanker, følelser, behov, erfaring samt viden og at det kan lære at udtrykke sig såvel mundtlig, skriftlig musikalsk v/dans, v/digt, v/drama m.m. Og at det kan indarbejde fantasien i virkeligheden og virkeligheden i fantasien. Det er et mål, at børn oplever kunst og møder kunstnere. Det er et mål, at barnet oplever medbestemmelse og medansvar i dagligdagen. Det er et mål, at barnet lever et sundt liv. Barnet skal i rette tid orienteres om faren med misbrug af spiritus , tobak o.a rusmidler. Personalepolitisk målsætning: Det er et mål at alle medarbejdere skal have sådanne arbejdsvilkår, at de trives og vokser i deres job til gavn for arbejdet og for dem selv. Det er mål at der ansættes ledere, der leder. Uddannelsespolitisk målsætning: Der afsættes hvert år et beløb til uddannelse af personale. Uddannelsen foregår dels som en teoretisk uddannelse, men også som en del af medarbejderens daglige arbejde. Uddannelsen foregår derfor primært i Aasiaat med dels lokale, dels udefra kommende undervisere. Målsætning for det fysiske miljø: I erkendelse af, at lokalerne spiller en stor rolle for såvel undervisning som andet arbejde med børn - og "at i smukke rum tænkes smukke tanker ", - udarbejdes i samarbejde med personalet en plan for renovering og nyanlæg af lokaler. Andre målsætninger: Der udarbejdes herefter målsætninger for den enkelte institution, skole, klub, for truede børn og for handicappede børn, samt for samarbejdet mellem alle ovenævnte institutioner der arbejder med børn / unge . Samarbejdspartnere: Det tilstræbes at få samarbejde med Inerisaavik, Perorsaanermut Ilinniarfik, Paarisa, DLH (Danmarks Lærerhøjskole), Pædagoghøjskolen m.fl. om såvel pædagogisk udviklingsarbejde som uddannelsen af personale. Vedtaget af kommunalbestyrelsen i Aasiaat d. 15. december 1999. tilbage Vejr melding fra: tilbage Andrer hjemmesider om Aasiaat (LINKS) Aasiaat Turist service Aasiaat Hotel lejligheder Aasiaat Museum Biblioteket i Aasiaat Aasiaat Video Service Kalleq Charter, (Aasiaat), ved Elektrikerit Musiker foreningen i Aasiaat "NIPIAA" tilbage
Barnet er ikke et ufærdigt væsen, der skal skynde sig at blive voksen, men barndommen er en meget vigtig selvstændig del af menneskets liv.
Børneårene er det livsafsnit, hvor samvær i leg og læring skaber fundament for senere forståelse for komplicerede sammenhænge og strategier til håndtering af livet.
Barnets selvstændighed og værdighed må ikke krænkes og større fysisk formåen og position kan aldrig blive udgangspunkt for at betragte barnet som mindre værdigt.
Pædagogisk, kulturel og sundhedspolitisk målsætning:
Det er et mål, at der i børneinstitutioner, skoler, klubber og andre steder er et fælles syn på den pædagogiske linie, således at barnets omgivelser karakteriseres ved en stabil pædagogik og omsorg.
Det er et mål, at den ansatte sætter barnet i centrum.
De er afgørende, at barnet får tillid til sig selv som grundlag for tillid til andre. Barnet skal lære at stole på sin egen formåen og omgivelserne skal vise respekt for den enkeltes personlighed.
Det er et mål, at barnet oplever humor, glæde, menneskelighed og venlighed omkring sig og føler at de voksne deler dets livsmod. At barnet føler sig velkomment og at livet er værd at leve.
Det er et mål, at barnets undren, udforskning og betagelse også de ting voksne „ ikke ser " støttes. Pædagogikken må bygge på barnets undren og udforskning og give barnet mulighed for at finde frem til løsningerne selv.
Det er et mål, at barnet kan udtrykke tanker, følelser, behov, erfaring samt viden og at det kan lære at udtrykke sig såvel mundtlig, skriftlig musikalsk v/dans, v/digt, v/drama m.m. Og at det kan indarbejde fantasien i virkeligheden og virkeligheden i fantasien.
Det er et mål, at børn oplever kunst og møder kunstnere.
Det er et mål, at barnet oplever medbestemmelse og medansvar i dagligdagen.
Det er et mål, at barnet lever et sundt liv. Barnet skal i rette tid orienteres om faren med misbrug af spiritus , tobak o.a rusmidler.
Personalepolitisk målsætning:
Det er mål at der ansættes ledere, der leder.
Uddannelsespolitisk målsætning: Der afsættes hvert år et beløb til uddannelse af personale. Uddannelsen foregår dels som en teoretisk uddannelse, men også som en del af medarbejderens daglige arbejde. Uddannelsen foregår derfor primært i Aasiaat med dels lokale, dels udefra kommende undervisere.
Målsætning for det fysiske miljø: I erkendelse af, at lokalerne spiller en stor rolle for såvel undervisning som andet arbejde med børn - og "at i smukke rum tænkes smukke tanker ", - udarbejdes i samarbejde med personalet en plan for renovering og nyanlæg af lokaler.
Andre målsætninger: Der udarbejdes herefter målsætninger for den enkelte institution, skole, klub, for truede børn og for handicappede børn, samt for samarbejdet mellem alle ovenævnte institutioner der arbejder med børn / unge .
Samarbejdspartnere: Det tilstræbes at få samarbejde med Inerisaavik, Perorsaanermut Ilinniarfik, Paarisa, DLH (Danmarks Lærerhøjskole), Pædagoghøjskolen m.fl. om såvel pædagogisk udviklingsarbejde som uddannelsen af personale.
Vedtaget af kommunalbestyrelsen i Aasiaat d. 15. december 1999. tilbage Vejr melding fra: tilbage Andrer hjemmesider om Aasiaat (LINKS) Aasiaat Turist service Aasiaat Hotel lejligheder Aasiaat Museum Biblioteket i Aasiaat Aasiaat Video Service Kalleq Charter, (Aasiaat), ved Elektrikerit Musiker foreningen i Aasiaat "NIPIAA" tilbage
tilbage Andrer hjemmesider om Aasiaat (LINKS) Aasiaat Turist service Aasiaat Hotel lejligheder Aasiaat Museum Biblioteket i Aasiaat Aasiaat Video Service Kalleq Charter, (Aasiaat), ved Elektrikerit Musiker foreningen i Aasiaat "NIPIAA" tilbage
Andrer hjemmesider om Aasiaat (LINKS)
